De 5 mest almindelige demenssygdomme

Alzheimers sygdom er en fremadskridende sygdom i hjernen.Den egentlige årsag kendes endnu ikke tiltrods for at sygdommen har været kendt siden 1902. Der er mange der har en hypotese herom, som I filmen længere nede på siden. 

Tegn på Alzheimers sygdom

Alle som har fået diagnosen Alzheimers sygdom har det til fælles, at der sker et langsomt tab og afvikling af færdigheder. 

Herunder ses nogle af de typiske tegn:

• nedsat korttidshukommelse
• langtidshukommelsen er uden en rød tråd, men er intakt i længere tid end korttidshukommelsen
• svært ved at finde rundt
• svært ved at sige navneord
• svært ved at forstå det du siger til dem
• nedsat genkendelse
• mister evnen til at:
• øge tempoet
• skrive
• læse
• handle

Varighed efter diagnosen er stillet

Det varier meget fra person til person, hvor lang tid sygdommen varer efter diagnosen er stillet, før personen går bort. Den gennemsnitlige varighed er 8-10 år. 

Behandling

Det er endnu umuligt at helbrede Alzheimers sygdom, men medicin kan dæmpe symptomerne midlertidigt hos en række at mennesker med sygdommen. 

(Bemærk at videoerne åbner på platformen Youtube, hvor en anden privatlivspolitik gælder)

Parkinson sygdom er en uhelbredelig sygdom, der især er karakteriseret ved bevægeforstyrrelser som rysten, stivhed, langsomme bevægelser og usikker balance. Den kan medfører kognitive problemer og demens.

Parkinsons sygdom er en sygdom i hjernen, der især rammer ældre. Det menes, at jo længere tid personen lever med Parkinson, jo større er risikoen for at udvikle demens. 

Tegn på Demens ved Parkinsons sygdom

Herunder ses nogle af symptomerne:

• muskelstivhed
• langsomme bevægelser
• nedsat mimik
• dårlig balance
• nedsat hukommelse
• nedsat orientering
• nedsat overblik
• svært ved at tilpasse sig nye situationer
• ændret personlighed

Varighed efter diagnosen er stillet

Der er stor variation i, hvor lang tid sygdommen har været til stede. Det påvirkes dog, at hvis en person har Parkinson og samtidig får en demenssygdom, afkortes levetiden betragteligt. Det tyder på, at gennemsnits levealderen, efter demensdiagnosen er stillet, vil være 4-5 år. 

Behandling

Det er umuligt at helbrede Demens ved Parkinson, men muligt at give medicin, der kan dæmpe symptomerne på demens. Det er dog kun på få mennesker, at medicinen har den ønskede effekt. 

Desværre kan medicinen kun klare nogle af udfordringerne ved denne sygdom. Derfor er det vigtigt hurtigt at få rådgivning, fysioterapi og træning. Der vil på sigt blive behov for praktisk støtte og aflastning i hverdagen, så du som pårørende kan have overskud til at være pårørende. 

Frontotemporal demens dækker over flere sygdomme, der især rammer den forreste del af hjernen. Sygdommene har forskellige årsager og sygdomstegn og den rammer især mennesker under 65år. 

Tegn på frontotemporal demens

Herunder er opremset nogle af de symptomer, der kan forekomme: 

• relativ god bevarelse af hukommelsen i starten af sygdomsforløbet
• problemer med at skabe:
• struktur
• overblik
• planlægning
• ændringer i personlighed
• ændringer i adfærd:
• hæmningsløs
• taktløs
• impulsiv
• behovsstyret
• sproglige problemer
• ofte nedsat sygdomsindsigt

Varighed efter diagnosen er stillet

Den gennemsnitlige levetid efter diagnosen er stillet er 6 til 8 år. Der er dog stor variation og nogle lever med sygdommen i op til 20 år. 

Behandling

Det er umuligt at helbrede en frontotemporal demenssygdom. 

Der er ingen lægemidler der kan bremse sygdomsforløbet. 

Der opstår ofte forstyrrelser i adfærden og psykiatriske symptomer. De behandles først og fremmest med specialiserede pædagogiske tiltag og tilpasning af miljøet. 

Derfor er det vigtigt, tidligt i forløbet, at få stillet en diagnose, så der hurtigt iværksættes rette støtte og rådgivning til, især, den pårørende. 

Min mand har demens

Du kan se en film, hvor en hustru til en mand med frontotemporal demens fortæller, hvilke udfordringer hun oplever i dagligdagen. Hun viser blandet andet, hvordan hun afleder ham fra uønsket adfærd kontra irettesættelse. 

(Bemærk at videoen åbner på platformen Youtube, hvor en anden privatlivspolitik gælder)

Lewy body demens er især kendetegnet ved vekslende sygdomsbillede i løbet af en dag. Det betyder, at der kan være forskellig sværhedsgrad af symptomer fra den ene dag til den anden, men for nogen også fra time til time. 

Herunder ses nogle af de andre typiske symptomer:

• Nedsat retningssans
• Forbigående bevidsthedstab  (falder i staver, falder hen)
• Træghed i tænkningen
• Nedsat hukommelse
• Nedsat overblik
• Svært ved problemløsning
• Livlige synshallucinationer (ser ting vi andre ikke gør)
• Søvnforstyrrelser

Varighed efter diagnosen er stillet

Det er usikkert, hvor længe sygdommen varer. Det antages at den vare 5-7år efter diagnosen er stillet. 

Behandling

Det er endnu umuligt at helbrede Lewy body demens.

Det er dog muligt, at behandle med medicin, der kan mindske demenssymptomerne og angsten for de synshallucinationer de har.

Der er også nogen, der får behov for medicin, til at mindske Parkinson symptomerne. 

Antipsykotisk medicin er dårligt til behandling af hallucinationerne

Antipsykotisk medicin bliver nogle gange afprøvet for at mindske deres hallucinationer, men det opleves ofte, at tilstanden forværres eller det ikke har nogen effekt. Her vil antidemens medicinen ofte give et bedre resultat.

Antidepressiv og angstdæmpende medicin

Mange mennesker med Lewy body demens oplever ofte angst på grund af deres verdensopfattelse ændre sig og bliver mere uforudsigelig. Det kan hos nogen ligeledes føre til depression. 

Hvis de får antidepressiv eller angstdæmpende medicin vil det ofte have ingen eller dårlig effekt. De vil i stedet opleve dets bivirkninger, som eneste, hvis nogen effekt. 

Tilpasning af miljøet som medicin

Da det er umuligt at helbrede sygdommen og fjerne alle symptomerne, er den bedste behandling tilpasning af miljøet. Derfor er rådgivning, samt praktisk støtte og aflastning i hverdagen de vigtigste elementer i dagligdagen. 

Film om Lewy body demens

Du kan på nedenstående link se en dansktekstet Australsk film om:

• Interview med et ægtepar hvor af den ene har Lewy body demens
• Samtale mellem pårørende Lis og dr. Kathryn Nicholson
• Lægebesøg

(Bemærk at videoen åbner på platformen Youtube, hvor en anden privatlivspolitik gælder)

Vaskulær demens er flere forskellige sygdomme, der alle har det tilfælles, at de skyldes forstyrrelser i hjernens blodforsyning eller blodkar. Den kaldes også for:

• blodpropsdemens
• multiinfaktdemens
• kredsløbsbetinget demens 

Vaskulær demens kan opstå på forskellig vis, men er følger efter en af følgende:

• blodpropper i hjernen
• blødninger i hjernen
• småkarssygdomme i hjernen
• iltmangel til hjernen

For enkelte personer har der vist sig at være et slagtilfælde (apopleksier) forud for den vaskulær demenssygdom. Den viser sig pludseligt og ofte med halvsidige lammelser og talebesvær.

Hos andre kommer tilstanden langsomt og gradvis uden apopleksier.

Tegn på Vaskulær demens

Den er kendetegnet ved at den ofte står stille i nogen tid, hvor tilstanden så pludselig forringes betragteligt. Der er også nogen, hvor tilstanden står stille i nogen tid (optil år) før den pludselig forringes.

Der viser sig ved et mere broget sygdomsbillede end de andre demenssygdomme. Det skyldes, sygdommen viser sig forskelligt afhænger af hvilke områder i hjernen, der er medtaget. 

Nogle af symptomerne kan være:

• Tendens til tristhed og gråd
• Nedsat initiativ
• Nedsat sygdomserkendelse
• Glemsomhed
• Koncentrationsbesvær
• Svigtende overblik
• Urininkontinens
• Usikker gangfunktion og balancebesvær
• Træghed, langsomme bevægelser og stivhed

Varighed af sygdomsforløbet

Der er stor variation i sygdommens varighed. 

Behandlingen

Vaskulær demens kan ikke helbredes men der kan gøres meget for at undgå at sygdommen forværres. Både ved ændring af livsstil og medicinsk, ved medicinskbehandling er det altid lægen som ordinere dette.

Den medicinske behandling kan aldrig stå alene. Derfor er det vigtigt at få råd og vejledning for at kunne håndtere de udfordringer, som sygdommen måtte give i dagligdagen.