Værgemål

Efterhånden som sygdommen udvikles, bliver det mere svært for personen med demens at vurdere, hvad der er godt nu og i fremtiden. Personen bliver urealistiske omkring, hvad de kan og tager derfor beslutninger, som bygger på, hvordan de ser sig selv. Ofte mener de, at de er velfungerende både fysisk og mentalt. Derfor forstår de ikke, at de har behov for hjælp og støtte i dagligdagen.

Personens ydre er uændret, hvorfor det kan være svært for nogle at se, at de har ændret sig og har behov for hjælp. Det er normalt, at din pårørendes behov for hjælp er kommet snigende. Det har gjort at du, uden at lægge mærke til det, har hjulpet mere og mere i dagligdagen. Det kan være, at du først lægger først mærke til det, når du selv bliver syg og ikke magter situationen mere.

Mange med demens kommer sent i kontakt med kommunen, da behovet for hjælp kommer snigende. Derfor kan det opleves intens, at der hurtigt i kontakten til kommunen skal sættes ind med megen hjælp og tales om flytning til en plejebolig. I nogle tilfælde er personen med demens ude af stand til at en realistisk beslutning på egne vegne i en sådan grad at de vurderes inhabile. Det betyder, at personen er ude af stand til at træffe gyldige beslutninger. Her kan der blive behov for, at der anmodes om værgemål, med henblik på for eksempel:

• specifikt i forhold til salg af bolig.
• flytning uden samtykke.
• varetagelse af økonomi.
• personlige forhold.

Hvem kan blive værge?

• En ægtefælle
• En pårørende eller nær ven
• En fast værge der er udpeget af Familieretshuset (de modtager honorar) for eksempel en:
• advokat
• socialrådgiver
• præst

Værge kan ofte undgås ved at være på forkant med udfordringerne i dagligdagen og have god dialog med kommunens specialister i demens og psykiatri. Du finder deres kontaktoplysninger andet sted på siden her.