Gå til hovedindhold

Fremtidsfuldmagt

Det er vigtigt at overveje at få lavet en fremtidsfuldmagt inden at demenssygdommen er fremskreden.

  • Læs op

Indhold

    Forrige Næste

    Læsetid: 2 min

    Demenssygdommen vil gøre, at handleevnen vil forringes over tid. Det betyder at det bliver svært at vurdere konsekvenserne af egne handlinger.

    Du kan som eksempel tage, Hans Kongelige Højhed Prins Henrik. Han mistede evnen til at handle fornuftigt, men i kraft af sin titel og position beholdt Hans Kongelig Højhed, sin myndighed til det sidste. Det førte til besynderlige og uværdige overskrifter i medierne, som kunne være undgået.

    Ovenstående eksempel viser, hvor svært det kan være for mennesket med demens, at træffe vigtige beslutninger om fremtiden. Det er dog individuelt, hvor længe personen er i stand til at træffe realistiske og troværdige valg. 

    Derfor er det vigtigt tidligt at få lavet et fremtidsfuldmagt, så de reelt ved, hvad de svare på.

    Fremtidsfuldmagt

    Fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, der først træder i kraft, når mennesket med demens er ude af stand til, at varetage egne økonomiske eller personlige forhold.

    Når det sker, er det i stedet den fuldmægtige, der handler og tager beslutningerne på den anden persons vegne, i det omfang der er bestemt i fremtidsfuldmagten.

    For at få en fuldmagt skal de involverede parter være i habituel tilstand. Det betyder at de er ”ved deres fulde fem”. 

    Hvis den ene part har diagnosen ”demens”, skal de dog være klar over, hvad det er, og hvem det er, de har givet fuldmagt til at handle på deres vegne. 

    Fremtidsfuldmagten er et privat og selvvalgt alternativ til værgemål (du kan læse om dette i et andet afsnit).

    Læs mere om fremtidsfuldmagter på Borger.dk