Gå til hovedindhold

Testamenter

At oprette et testamente kan være en måde at mennesket med demens selv er med til at bestemme over sin fremtid.

  • Læs op

Indhold

    Forrige Næste

    Læsetid: 2 min

    Der findes mange forskellige former for testamenter og det kan være svært at tage stilling til hvilke der er relevante for netop jeres liv.

    Du kan nedenfor læse nærmere om behandlings- og plejetestamente, som ofte anvendes i forbindelse med et demens forløb.

    Du kan eventuelt også tale med en advokat eller specialisterne i demens og psykiatri (se kontaktoplysningerne andet sted på siden).

    Behandlingstestamente er et testamente, der sikre personen med demens i at blive accepteret af lægerne i forhold til at fravælge: 

    • livsforlængende behandling
    • genoplivning ved hjertestop 

    Det gælder dog kun, hvis visse krav er opfyldt. De er opremset nedenfor: 

    • personen ligger for døden og behandlingen kun forlænger livet, men ikke medfører, at personen får det bedre eller deres smerter lindres.
    • personen er så svækket af sygdom, ulykke eller alder, at personen aldrig kommer til at kunne tage vare på sig selv fysisk og mentalt.
    • lægen vurderer, at de fysiske konsekvenser af sygdommen eller af selve behandlingen vil være meget alvorlige og lidelsesfulde, selvom personen overlever behandlingen.
    • Det vil sige at der tages hensyn til livskvalitet i fremtiden.    

    I behandlingstestamente kan angives, at det er uønsket at modtage behandling ved tvang, hvis personen ikke længere er i stand til at tage vare på sig selv, som ved en demenssygdom. 

    OBS 

    Hvis der ikke er registreret ønsker i et behandlingstestamentet, vil lægerne som udgangspunkt gøre, hvad de kan for at holde personen i live.    

     

    Læs mere om behandlingstestamente på Borger.dk

    Når din pårørende får konstateret en demens sygdom, er det muligt for personen at oprette et plejetestamente.

    Det skal vejlede plejepersonale og pårørende om, hvordan mennesket med demens ønsker at blive plejet.

    Næstved kommune skal så vidt det er muligt respekter ønskerne, som der er givet udtryk for i plejetestamentet. Det er dog vejledende, og kommunen har ikke pligt til at følge alle ønskerne.

     

    Læs mere om plejetestamente på Borger.dk